Kronisk sygdom og Sorgreaktioner
For både den sygdomsramte og de pårørende indebærer sygdommen mange svære tanker og følelser. Bekymringer for fremtiden, og i nogle tilfælde angst for døden eller for at miste sin kære, er ofte fremtrædende.
Tabet af det liv og den person man kendte før sygdommen, kan medføre en sorgreaktion. Det kan være vanskeligt for pårørende at håndtere denne sorg, for hvordan taler man om sorg, når personen man sørger over ikke er død? Indenfor rehabiliteringspsykologien fokuserer man på vigtigheden af at italesætte og bearbejde den svære sorgreaktion, som kronisk eller længerevarende sygdom kan forårsage.
Kronisk sygdom og Identitetsforandringer
Når man bliver diagnosticeret med en kronisk eller længerevarende sygdom, er det ikke kun en krop, der bliver ramt, men også et liv og en identitet. Den man er, det man kan, og det man ønsker for fremtiden, bliver pludselig radikalt forandret. Overgangen fra at være rask til at være syg kan være vanskelig at håndtere.
En kronisk eller længerevarende sygdom medfører ofte, at man bliver mere afhængig af andres hjælp, end det var tilfældet førhen. I den forbindelse indebærer sygdommen, at rollerne i ens parforhold, familieliv, venskaber osv. forandres.
Identitetsgenopbygning er et essentielt fokusområde indenfor rehabiliteringspsykologien. I terapien kan man hjælpe den sygdomsramte og dennes pårørende med at bygge bro mellem den forhenværende- og nuværende identitet. Formålet med dette er at bevare en sammenhængende selvfølelse og selvfortælling på trods af de forandringer, som sygdommen fører med sig.
Kronisk sygdom og Pårørendebelastning
Kronisk eller længerevarende sygdom berører ikke kun den sygdomsramte, men i høj grad også de nære pårørende. Det er yderst vigtigt, at man ikke overser de pårørendes behov for hjælp og støtte i rehabiliteringsprocessen.
Ligesom det er tilfældet for den sygdomsramte, kan sygdommen også indebære identitetsmæssige forandringer for de pårørende. -Dette kan ske da de pårørende ofte påtager sig rollen som primær omsorgsgiver og støtteperson. Denne rolle indebærer et stort ansvar, som kræver energi og følelsesmæssigt overskud. Dette samtidig med at den pårørende også selv gennemgår en hård tid, og ligeledes har brug for omsorg, hjælp og støtte.
De pårørende kan have brug for et sted, hvor der er plads til at tale om de svære aspekter ved rollen som omsorgsgiver, og hvor deres behov er i fokus. Ved at tage hånd om de pårørende bliver det muligt at mindske den psykologiske belastning, som omsorgsgiverrollen ofte medfører.