skip to Main Content
Kognitiv Psykolog Lyngby - Lyngby Hovedgade 39, 2 t.h. - 2800 Kongens Lyngby

Kontakt vores ekspert i erhvervet hjerneskade:

Psykolog Kathrine Vigsø Henningsen

Kontaktinfo:

Telefon: 21 75 88 00

kvhpsykolog@gmail.com

Har lige nu ledige tider inden for 14. dage i dag- og aftentimerne.

Hjerneskade-psykolog-lyngby

Hvad er en erhvervet hjerneskade?

En erhvervet hjerneskade defineres typisk som en hjerneskade, der er opstået minimum 28 dage efter fødslen (Sundhedsstyrelsen, 2011). En erhvervet hjerneskade kan bl.a. opstå som konsekvens af et fysisk traume eller som følge af en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller andre former for pludselig iltmangel til hjernen.

Skjulte skader

Adskillige følger af en erhvervet hjerneskade er såkaldte ”skjulte skader”, hvilket vil sige, at de ikke nødvendigvis er synlige for andre. Kognitive problemer (såsom opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsbesvær) er ofte usynlige, og de kan blive misforstået af den ramtes omverden.

Sociale begivenheder kan eksempelvis være overvældende for en hjerneskaderamt, da de mange indtryk og lyde er svære og udmattende at bearbejde, og ofte medfører kognitiv træthed. Et behov for at trække sig fra sociale begivenheder for at restituere, eller et behov for at holde pause i en igangværende samtale for at bearbejde information, kan fejlfortolkes som manglende interesse eller uhøflig adfærd. Sådanne misforståelser kan i høj grad besværliggøre rehabiliteringsprocessen, og det er vigtigt, at de pårørende udviser tålmodighed, og modtager tilstrækkelig information om hjerneskadens usynlige følger.

En pludselig og omfattende livsomvæltning

En erhvervet hjerneskade medfører en pludselig og omfattende livsomvæltning, hvor den ramte og dennes pårørende ofte går fra at leve et relativt stabilt liv, til at opleve et massivt kontroltab samt usikkerhed vedrørende fremtiden og skadens forbedringspotentiale.

Rehabiliteringsforløbet efter en hjerneskade indebærer forskellige overgange, som kræver både forståelse og tilpasning. En særligt fremtrædende overgang er overgangen fra hospital/rehabiliteringscenter til at komme hjem. Denne overgang indeholder ofte ambivalens, idet den ramte og de pårørende glæder sig til at komme hjem til deres vante rammer og hverdagsliv, samtidig med at det ofte først er derhjemme, hvor der hverken er læger eller sygeplejersker til rådighed, at skadens omfang virkelig kommer til udtryk. Det er vigtigt at forberede den ramte og de pårørende på denne svære overgang, da den kan være meget overvældende, og indebærer svære følelser.

Hvordan kan hjerneskaden påvirke parforholdet?

Hvis den ene part i et parforhold bliver ramt af en erhvervet hjerneskade, kan skaden påvirke essentielle aspekter af parforholdsrelationen. Ofte indebærer skaden en grad af rolleforandring i parforholdet, hvor den pårørende partner får rollen som plejer/hjælper, mens den ramte partner får rollen som patient. Denne rolleforandring kan bl.a. påvirke kommunikationen og intimiteten i parforholdet. Herudover kan hjerneskaden indebære personlighedsændringer, der i nogle tilfælde medfører, at den ramte virker fremmed for sin partner. For den pårørende partner kan personlighedsændringerne føre til sorg over tabet af den person, man kendte for hjerneskaden.

De problemstillinger en erhvervet hjerneskade kan skabe i et parforhold, er svære at håndtere.

Hjerneskaden kan skabe parforholdsmæssige problemstillinger, som kan være svære at håndtere – især hvis man står alene med dem. Parterapi udgør en mulighed for at bearbejde sådanne problemstillinger, da begge parter her får hjælp til at sætte ord på og forstå deres oplevelser og følelser i et trygt rum.

Typiske følger af en erhvervet hjerneskade

Efter en erhvervet hjerneskade kan der opstå en række forskellige følger. Mængden og omfanget af disse følger varierer dog fra person til person, og derfor er alle problematikker ikke nødvendigvis fremtrædende hos alle hjerneskaderamte. Hjerneskadens årsag, sværhedsgrad og placering i hjernen er i samspil med den hjerneskaderamtes livsomstændigheder, ressourcer og personlige karaktertræk med til at bevirke, at ikke to hjerneskader udformer sig ens. Dog er det stadig muligt at fremhæve nogle de følger, der ofte gør sig gældende:

  • Nedsat energi og kognitiv træthed
  • Hukommelsesproblemer
  • Opmærksomhedsforstyrrelser
  • Koncentrationsbesvær
  • Sproglige vanskeligheder
  • Fysisk funktionsnedsættelse
  • Mentaliseringsrelateret besvær (besvær ift. at forstå andres reaktioner og forventninger til en selv)
  • Personlighedsændringer
Back To Top