skip to Main Content
Kognitiv Psykolog Farum- Rådhustorvet 7, 2. sal, lok. 28

Faktaboks om Præstationsangst

  • Præstationsangst er en tilstand, der indebærer en voldsom frygt for at præstere
  • Præstationsangst er ikke en psykiatrisk diagnose
  • Kognitiv terapi har vist sig at have en god effekt til at reducere graden af præstationsangst

Hvad er præstationsangst?

Præstationsangst er en tilstand karakteriseret ved en markant angst for at præstere i en eller flere situationer.  Angsten for at fejle eller underpræstere fylder ofte uhensigtsmæssigt meget i bevidstheden hos personer med præstationsangst. Tilstanden er kendetegnet ved uforholdsmæssige høje krav til egne præstationer og kan være ledsaget af følelser af både mindreværd og skam.

Situationer der kan udløse angsten:

  • At holde tale
  • At give en mundtlig fremlæggelse
  • At tage på date
  • At deltage i prøver og eksamener
  • At præsentere sig for en ny gruppe mennesker

Mange oplever, at angsten ikke kun er begrænset til selve den forestående præstation, men at den kan fylde i flere dage eller uger op til. Dette kaldes for forventningsangst og indebærer en ”angst for angsten”. Det er al den nervøsitet og alle de bekymringer, man mærker op til den frygtede præstation.

Symptomerne ved præstationsangst er mange af de samme som for angst generelt. Da tilstanden er forbundet med et stort fysisk og psykisk ubehag, kan den medføre delvis eller total undgåelse af bestemte situationer af frygt for at mærke angsten eller for ikke at leve op til egne krav. Præstationsangst kan herved komme til at stå i vejen for både ens ambitioner og drømme for fremtiden.

Langt de fleste mennesker oplever fra tid til anden forskellige grader af nervøsitet og spænding i situationer, hvor de skal præstere. Dette er en naturlig reaktion. For nogle bliver angsten for at fejle dog så altoverskyggende, at der tale om egentlig præstationsangst.

Eksempler på sikkerhedssøgende adfærd:

  • Indtagelse af beroligende medicin
  • Indtagelse af alkohol
  • Indtagelse af euforiserende stoffer
  • Rygning
  • Skjule rødmen med make-up
  • Undgå øjenkontakt
  • Forsøge at kontrollere egen adfærd
  • Anvendelse af genstande der kan abstrahere fra andres opmærksomhed: læse en bog, tjekke mobilen m.m.
  • Holde hårdt på bestik og glas

Foruden den sikkerhedssøgende adfærd ses der ved social fobi også undgåelsesadfærd, der indebærer delvis eller total undgåelse af de frygtede sociale situationer. Dette kan resultere i en stor grad af social tilbagetrækning og isolation.

Alle mennesker oplever fra tid til anden mildere former for social ængstelse eller generthed, hvilket er en naturlig reaktion i sociale sammenhænge. Ved social fobi har angsten dog taget overhånd i sådan en grad, at personen er mærkbart påvirket i dagligdagen med væsentlig reduceret livskvalitet til følge.

Angstreducerende teknikker og øvelser

Som supplement til den kognitive terapi kan du også blive introduceret for angstreducerende teknikker og øvelser. Det kan blandt andet være mindfulnessøvelser, der kan hjælpe dig til bedre at kunne rumme og acceptere angsten eller afspændings- og vejrtrækningsøvelser, der kan hjælpe med at mindske uro og anspændthed.

Præstationsangst Psykolog Lyngby

Hvad er symptomerne på præstationsangst?

 

Fysiske symptomer

  • Øget svedtendens
  • Rysten på hænderne
  • Tørhed i munden / synkebesvær
  • Hjertebanken
  • Anspændthed
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Ondt i maven

  Psykiske symptomer

  • Nervøsitet
  • Indre uro
  • Skam
  • Usikkerhed
  • Mindreværdsfølelse

   Kognitive symptomer

  • Koncentrationsbesvær
  • Gentagende bekymringer om egen præstationsevne
  • Forventningsangst

    Adfærdsmæssige symptomer

  • Handlingslammelse
  • Undgåelsesadfærd

Hvad kan præstationsangst føre til?

Livet med præstationsangst kan byde på en række udfordringer i både professionelt og privat regi.

Mange oplever, at angsten kan være meget opslidende og udtrættende, da de bruger meget tid og energi på at forberede sig til kommende præstationer. For nogle fylder angsten så meget i hverdagen, at de helt undgår opgaver eller situationer, de er fuldt ud kvalificerede til at håndtere.

Hvordan behandles præstationsangst?

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv behandling er en terapiform, der ifølge videnskabelige undersøgelser har vist gode resultater til behandling af præstationsangst. Du vil i et behandlingsforløb blandt andet få hjælp til at arbejde med de tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærdsmønstre, der knytter sig til præstationsangsten.

 

Som en del af terapien vil du blandt andet lære at identificere og genkende uhensigtsmæssige, automatiske tanker og antagelser, der fastholder og forstærker angsten. Samtidig får du redskaber til at erstatte disse og til at tænke mere realistisk, nuanceret og støttende omkring egne præstationer. Du vil også få hjælp til at takle bekymringer og grublerier, der opstår i situationer, hvor du oplever at skulle præstere.

I samarbejde med din psykolog undersøges angstens underliggende præmis. Det kan være, at din præstationsangst er et udtryk for ubevidste antagelser og leveregler.  Måske tror du, at man skal være perfekt for at blive påskønnet, eller at du ikke er noget værd, hvis du laver fejl. Dette kan betyde, at du stiller urealistisk højre krav til sig selv.

Hvorfor får man præstationsangst?

Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker udvikler præstationsangst, men forskning indenfor området peger på, at både biologiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle.

En øget sårbarhed overfor præstationsangst kan herved til dels tilskrives individuelle forskelle i individets genetiske anlæg. Kulturelle og samfundsmæssige faktorer synes desuden at have betydning for, at mange oplever præstationsangst som følge af et stort ydre forventningspres fra uddannelses- eller arbejdsinstitutioner, venner og familie. Presset kan omvendt også komme indefra i form af høje forventninger og krav til egne præstationer kombineret med usikkerhed omkring egne evner. For nogle kan angsten have rødder i konkrete oplevelser. Måske har der i løbet af opvæksten været en eller flere uheldige episoder, der har resulteret i en oplevelse af ” ikke at slå til” og sidenhen medført en voldsom angst i lignende situationer, hvor der skal præsteres noget. Endeligt kan præstationsangst være et resultat af bagvedliggende lidelser som stress, depression og angst.

For mere generel information vedrørende angstlidelser klik her.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til psykologbehandling af angstlidelser.

Back To Top