Faktaboks om panikangst

• Panikangst er en angstlidelse, der indebærer voldsomme og tilbagevendende angstsymptomer
• Det anslås, at forekomsten af panikangst er omkring 2% i den vestlige verden
• Panikangst debuterer typisk i tidlig voksenalder
• Kvinder rammes oftere af panikangst end mænd
• Kognitiv terapi har vist sig at have en god effekt til behandling af panikangst

(Kilde: Psykiatrifonden)

Hvad er panikangst

Panikangst er en angstlidelse karakteriseret ved tilbagevendende anfald af svær og intens angst. Da angsten ikke er begrænset til specifikke ting eller situationer som ved andre angstlidelser, kan den føles meget overvældende. Angsten opstår pludseligt og uventet uden nogen umiddelbar grund, og det kan derfor være svært at forstå, hvad den handler om.

Panikanfaldende er typisk af kort varighed, men kan komme og gå over en længere periode. De fysiske symptomer er meget kraftige og voldsomme, og mange frygter, at der er noget fysisk galt med dem. Dette kan resultere i en intens frygt for at miste kontrollen, blive sindssyg eller dø, hvilket er karakteristiske katastrofetanker i forbindelse med panikangst.

Da de fysiske reaktioner opleves som meget intense og ubehagelige, opstår der typisk forventningsangst ved denne type angst, der handler om angsten for at få et nyt panikanfald.

Øget fokus på kroppens signaler og kropsfornemmelser medfører et forhøjet stress- og alarmberedskab, hvilket afstedkommer flere symptomer og kan resultere i nye panikanfald. Herved er der skabt en ond cirkel, hvor en overdreven opmærksomhed på kroppen er med til at forstærke og vedligeholde angsten.

Mange, der lider af panikangst, forsøger at undgå situationer eller steder, der tidligere har medført voldsom angst. Undgår man konsekvent steder af frygt for at få et nyt panikanfald, er der tale om agorafobi, der handler om frygten for at færdes udenfor hjemmet. Foruden undgåelsesadfærd ses der hos personer med panikangst ofte sikkerhedssøgende adfærd som mestringsstrategi til at håndtere og dæmpe angsten. Et eksempel på sikkerhedssøgende adfærd er kun at ville forlade hjemmet sammen med en, man er tryg ved.

Langt de fleste oplever angst i forbindelse med farefulde eller vanskelige situationer. Det er en del af menneskets naturlige reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt. De kropslige symptomer er således helt ufarlige og livsvigtige i situationer, hvor vi føler os truede.

For nogle kan angsten dog udløse en overvældende panik i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Er angsten kommet ude af proportioner med den aktuelle fare, kan der være tale om panikangst.

Hvad kan panikangst føre til?

Som tidligere nævnt, kan panikangst medføre symptomer svarende til angstlidelsen agorafobi. Undgåelse af steder eller situationer, der tidligere har udløst panikanfald, kan medføre en indskrænket bevægefrihed og i værste tilfælde resultere i, at man ikke færdes udenfor sit eget hjem. En naturlig følge af lidelsen er en øget tendens til modløshed, nedtrykthed og depression. Nogle mennesker er så hæmmet af deres angst, at de ikke kan gennemføre en uddannelse, have et job eller indgå i parfold. Andre formår at indrette deres liv, så de kan fungere nogenlunde i hverdagen.  Fælles for dem alle er dog at angsten nedsætter livskvaliteten og gør livet svært at leve til fulde.

Hvorfor får man panikangst?

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler panikangst. Forskning indenfor området indikerer, at både genetiske, psykologiske og miljømæssige faktorer kan være med til at forklare forekomsten af lidelsen.

Faktorer der øger risikoen for panikangst

• Den genetiske disposition – en eller begge forældre har lidelsen
• En vanskelig opvækst
• Belastende og stressfulde livshændelser – fx skilsmisse, dødsfald, sygdom eller fyring
• Misbrug af alkohol eller andre rusmidler
• Komorbiditet –  ved depression, socialfobi, generaliseret angst og OCD

Hvad er symptomerne på panikangst?

Fysiske symptomer

• Prikkende eller sovende fornemmelse i hænder og fødder
• Kraftig hjertebanken
• Trykken for brystet
• Vejrtrækningsbesvær
• Svimmelhed
• Kvalme og ondt i maven
• Svedeture eller kuldegysninger
• Mundtørhed og synkebesvær
• Sløret syn
• Skælven

Psykiske symptomer

• Panisk angst
• Frygt
• Rædsel
• Ængstelse
• Anspændthed
• Uvirkelighedsfølelse

Kognitive symptomer

• Katastrofetanker – herunder angstfulde forestillinger om at miste kontrollen, blive sindssyg, besvime, dø m.m.

Adfærdsmæssige symptomer

• Undgåelsesadfærd
• Sikkerhedsadfærd

Hvordan behandles panikangst?

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv behandling er en terapiform, der ifølge videnskabelige undersøgelser, har vist gode resultater til behandling af panikangst. I et behandlingsforløb vil du blandt andet blive præsenteret for viden om lidelsen og dens mekanismer. Du vil i samarbejde med din psykolog arbejde med de tanker, følelser og kropslige fornemmelser samt den adfærd, der knytter sig til din angst. Du vil også modtage redskaber til bedre at kunne håndtere angsten og dens udtryk.

Kognitiv omstrukturering

Psykoedukationen danner grundlag for at arbejde med de tanker og forestillinger, der knytter sig til angsten. Du lærer at identificere og genkende uhensigtsmæssige, automatiske antagelser og forestillinger og at erstatte dem med mere hensigtsmæssige og realistiske tanker.

Ved hjælp af små øvelser og hjemmearbejde arbejder du med at teste dine tankers præmis. Du lærer at bryde negative antagelser og erfarer, at du kan mestre de frygtede situationer.

Psykoedukation

Et vigtigt fokuspunkt i terapien er viden om de symptomer, der knytter sig til panikangst, og om de faktorer, der udløser og fastholder angsten. Hvis du ved, hvorfor din krop reagerer, som den gør under et panikanfald, kan det være lettere at acceptere og tage afstand til de intense angstfornemmelser. Du lærer at samtidig at forstå, hvorfor angstsymptomerne er ufarlige, og at de hverken kan føre til død eller sindssyge.

Eksponering

Et andet fokuspunkt i terapien er træning i at mestre angsten ved gradvist at tilnærme sig de angstfremkaldende situationer. Dette kaldes for eksponering. Herved lærer du at afkræfte dine katastrofetanker. Afhængig af din problemstilling kan eksponeringen være relateret til forskellige situationer eller begivenheder. Opgaverne planlægges i samarbejde med din psykolog, og du vil få redskaber til at håndtere de frygtede situationer, så du er klædt godt på til at udfordre din angst.

Afspændings- og vejrtrækningsøvelser

Som supplement til den kognitive terapi kan du også blive introduceret for åndedræts- og vejrtrækningsteknikker, der kan hjælpe til at mindske uro og anspændthed.

For mere generel information vedrørende angstlidelser klik her.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til psykologbehandling af angstlidelser.