Hvad er agorafobi?
Agorafobi er en angstlidelse karakteriseret ved en udtalt og til tider irrationel angst for, at der skal noget slemt, når man færdes alene udenfor eget hjem. Angsten opstår typisk i situationer, hvor det opleves som svært at komme hurtigt væk eller få hjælp. Det kan være i større menneskemængder, på offentlige steder eller ved brug af forskellige transportmidler.
Agorafobi kan optræde alene eller sammen med panikangst, der er kendetegnet ved tilbagevendende anfald af svær og intens angst.
Ved agorafobi med panikangst er angsten i høj grad centreret omkring situationer, hvor man føler sig fastlåst og alene og frygter at blive overvældet af panikanfald. Der kan samtidig forekomme katastrofetanker, der handler om frygten for at miste kontrollen, være hjælpeløs blandt fremmede eller falde om.
Panikangsten kan i mange tilfælde have fungeret som en katalysator for agorafobien. Konfrontation med steder eller begivenheder, der tidligere har medført panikanfald, kan afstedkomme nye angstanfald og medføre en fobisk angst for at bevæge sig rundt udenfor hjemmet.
De angstfremkaldende situationer kan frygtes i en sådan grad, at de helt forsøges undgået. For nogle vil alene tanken om at færdes udenfor kunne fremkalde forventningsangst. Det er det, man kalder angsten for angsten. Der kan herved nemt opstå en negativ spiral, hvor man isolerer sig mere og mere i hjemmet, hvilket er yderligere medvirkende til at forstærke angsten.
Faktorer der øger risikoen for agorafobi
- Den genetiske disposition – en eller begge forældre har lidelsen
- Den sociale arv – man indlærer og viderefører forældres angst
- En vanskelig opvækst
- Belastende og stressfulde livshændelser
- Panikangst
Hvordan behandles agorafobi?
Kognitiv terapi
Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsmetode, der ifølge videnskabelige undersøgelser har vist gode resultater til behandling af agorafobi. Du vil i løbet af et behandlingsforløb blandt andet
blive præsenteret for viden om lidelsens og dens mekanismer. Sideløbende vil du sammen med din psykolog arbejde med at afdække og ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre og få øget bevidsthed omkring dine følelser og kropslige fornemmelser. Du vil også få redskaber til bedre at kunne håndtere angsten og dens udtryk.
Eksponering
Ved hjælp af eksponeringsøvelser lærer du gradvist at tilnærme dig de situationer og steder, der udløser din angst. Du lærer herved at kunne håndtere dine angstreaktioner på en mere hensigtsmæssig måde. Øvelserne planlægges i samarbejde med din psykolog og tilpasses din individuelle situation. For at du er klædt godt på til at udfordre din angst, vil du også få redskaber, der vil hjælpe dig i de angstfremkaldende situationer.
Kognitiv omstrukturering
Sideløbende med eksponeringen arbejdes der med de tanker og forestillinger, der knytter sig til agorafobien. Du lærer at identificere og genkende uhensigtsmæssige, automatiske antagelser og forestillinger og at erstatte dem med alternative, mere hensigtsmæssige og realistiske tanker.
Afspændings- og vejrtrækningsøvelser
Som supplement til den kognitive terapi kan du også blive introduceret for åndedræts- og afspændingsteknikker, der kan hjælpe til at mindske uro og anspændthed.
Hvorfor får man agorafobi?
Det er ikke endeligt fastlagt, hvorfor nogle mennesker udvikler agorafobi. Forskning indenfor området indikerer, at både genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer kan være med til at forklare forekomsten af lidelsen.
Faktaboks om Agorafobi
Agorafobi indebærer en fobisk angst for at færdes alene udenfor hjemmet, f.eks. angsten for transportmidler, større menneskemængder, biografen eller supermarkedet.
- Agorafobi kan optræde alene eller sammen med panikangst
- Det anslås, at forekomsten af agorafobi er ca. 6 % i den vestlige verden
- Lidelsen debuterer typisk i den tidlige voksenalder, med 50% af tilfældene konstateret ved 20-års alderen
- Kvinder rammes oftere af agorafobi end mænd
- Kognitiv terapi har vist sig at have en god effekt til behandling af agorafobi
(Kilde: sundhed.dk)
Hvad er symptomerne på agorafobi?
Symptomerne på agorafobi kan variere, og det er individuelt, hvordan lidelsen kommer til udtryk afhængigt af, om agorafobien optræder alene eller sammen med panikangst. Nedenstående liste viser de væsentligste kendetegn ved lidelsen.
Fysiske symptomer
- Prikkende eller sovende fornemmelse i hænder og fødder
- Kraftig hjertebanken
- Trykken for brystet
- Vejrtrækningsbesvær
- Svimmelhed
- Kvalme og ondt i maven
- Svedeture eller kuldegysninger
- Mundtørhed og synkebesvær
- Sløret syn
Psykiske symptomer
- Uvirkelighedsfornemmelse
- Frygt
- Angst
- Nervøsitet
- Skam
Kognitive symptomer
- Katastrofetanker
Adfærdsmæssige symptomer
- Undgåelsesadfærd
- Isolation
Hvad kan agorafobi føre til?
Agorafobi kan medføre en indskrænket bevægefrihed og levevis. I svære tilfælde kan lidelsens blive så altomfattende og invaliderende, at personen med agorafobi sjældent eller aldrig bevæger sig udenfor sit eget hjem. Mange oplever ensomhed og isolation fra familie og venner. Som en naturlig følge heraf ses der en øget tendens til modløshed, nedtrykthed og depression. Hvis lidelsen ikke behandles, kan det have store konsekvenser for arbejde, uddannelse, netværk og parforhold.
Faktorer der øger risikoen for agorafobi
- Den genetiske disposition – en eller begge forældre har lidelsen
- Den sociale arv – man indlærer og viderefører forældres angst
- En vanskelig opvækst
- Belastende og stressfulde livshændelser
- Panikangst
Steder og begivenheder, der kan udløse angst:
- Brug af transportmidler (bus, tog, fly)
- Større menneskemængder
- Biografen
- Supermarkedet
Sygeforsikringen Danmark
Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til psykologbehandling af angstlidelser.
For mere generel information vedrørende angstlidelser klik her.