Depressionssymptomer

Hyppigst forekommende depressionssymptomer:

Depressionssymptomer bærer ofte præg af en følelse af

• håbløshed
• tristhed
• mismod
• tomhed
• og kan beskrives som ”at være i et sort hul” (DMS-IV 2000:349, Psykiatrifonden 2015).

Yderligere symptomer kan også være;

• følelse af skyld eller værdiløshed
• vanskeligheder ved tænkning
• problemer i forhold til koncentration og beslutningstagning
• planer om selvmord samt selvmordsforsøg
• ændringer i din appetit, din vægt eller dit søvnmønster
• nedsat psykomotorisk aktivitet og træthed

Der er typisk tale om tilstedeværelse af en række af symptomer, som vi via test og samtale afdækker.

Hvad kan en depression føre til?

Det er kendetegnende for lidelsen, at der er risiko for tilbagefald, hvilket betyder, at når et individ første gang er belvet diagnosticeret, så er der stor sandsynlighed for, at han eller hun oplever at det vender tilbage. Individer der er diagnosticeret med en større depression har ofte let til tårer og bliver nemt irritable. De har endvidere lettere ved at blive angste end ikke deprimerede, og har tendens til et usædvanligt højt bekymringsniveau over fysisk helbred og klager over smerter. Der kan være tilbøjelighed til social tilbagetrækning, nedsat seksuelt funktionsniveau og intimitetsproblemer. Depression kan være en alvorlig og invaliderende lidelse (DSM-IV 2000, Farb et al. 1014).

Kernesymptomer:

Kernesymptomer er i princippet ens for voksne og børn. Der er dog data, der peger i retning af, at fremtrædende symptomer kan være aldersbestemt; eksempelvis er somatiske klager, irritabilitet og social tilbagetrækning særligt almindeligt hos børn, mens børn i den tidlige pubertet eller præpuberteten oplever svær depression i forbindelse med andre lidelser som opmærksomheds-, adfærds- eller angstforstyrrelse.  Hos voksne kan episoder også være associeret med forstyrrelser, der har ligheder med den tidlige pubertets depressionssymptomer, men er derudover kendetegnet ved problemer med spiseforstyrrelse og stofmisbrug, mens den ældre generations depressive lidelser i højere grad komme til udtryk i form af kognitive symptomer som hukommelsestab, distraktion og desorientering.

Der kan endvidere skelnes mellem mænd og kvinder i forekomsten af lidelsen. Kvinder har en signifikant højere risiko end mænd for at få en svær depression. De største forskelle forekommer i studier udført i USA og Europa.

Hvorfor får man en depression?

Der er forskellige forklaringer på, hvorfor man udvikler denne lidelse. Ifølge metakognitiv terapi kan du fx blive deprimeret ved at gruble for lang tid over tingene. Ifølge kognitiv adfærdsterapi hænger lidelsen fx blandt andet sammen med, at du har mange negative tanker.  I følge forskningen er der både miljømæssige, kognitive og arvelige faktorer, der spiller ind på, hvorvidt et menneske udvikler lidelsen eller ej.