skip to Main Content
Sundhedscenteret - Bagsværdvej 72B - 2800 Kongens Lyngby

Faktaboks om Socialangst

  • Socialangst eller social fobi er en angstlidelse, der indebærer en udtalt angst for at blive udsat for andre menneskers opmærksomhed og kritiske vurderinger
  • Det anslås, at forekomsten af social fobi er 2-5 % i den vestlige verden
  • Social fobi debuterer typisk i ungdomsårene, med 50% af tilfældene konstateret ved 13- års alderen
  • Kvinder rammes oftere af social fobi end mænd
  • Kognitiv terapi har vist sig at have en god effekt til behandling af socialfobi

(Kilde: Psykiatrifonden)

Hvad er socialangst?

Socialfobi eller socialangst er en angstlidelse karakteriseret ved en vedvarende og markant frygt for sociale situationer.

Angsten er ofte knyttet til situationer, hvor man skal præstere noget i en social sammenhæng og herved kan blive udsat for andres opmærksomhed og kritiske vurdering.

Situationer der kan udløse socialangst:

  • At tage ordet i gruppesammenhænge
  • At henvende sig til fremmede
  • At spise eller drikke på offentlige steder
  • At udføre bestemte handlinger mens nogen ser eller hører på

Uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre herunder antagelser omkring, hvordan man ”bør” opføre sig eller være, er hyppigt forekommende ved social fobi og kan være med til at forstærke angsten i sociale situationer.

Ofte fylder forestillinger omkring hvad andre mennesker tænker om en uforholdsmæssigt meget i bevidstheden, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved bekymringer omkring ens opførsel, der kan opleves som pinlig eller akavet og kan medføre et overdrevent fokus på egne reaktioner.

Følelser af utilstrækkelighed og lavt selvværd er næsten altid til stede ved social fobi.

Ved konfrontation med de frygtede sociale situationer opstår der mange af de samme kropslige og følelsesmæssige reaktioner som for angst generelt. Angsten kan ved social fobi blive så kraftig, at den resulterer i panikanfald. Symptomerne kan derfor opleves som meget intense og overvældende, og mange frygter at få synlige og ukontrollerbare kropslige reaktioner i sociale situationer.  Det kan blandt andet være, at man er nervøs for at komme til at rødme, ryste eller svede.

Personer med social fobi vil ofte anvende sikkerhedssøgende adfærd som mestringsstrategi for at dæmpe eller skjule deres angst.

Eksempler på sikkerhedssøgende adfærd:

  • Indtagelse af beroligende medicin
  • Indtagelse af alkohol
  • Indtagelse af euforiserende stoffer
  • Rygning
  • Skjule rødmen med make-up
  • Undgå øjenkontakt
  • Forsøge at kontrollere egen adfærd
  • Anvendelse af genstande der kan abstrahere fra andres opmærksomhed: læse en bog, tjekke mobilen m.m.
  • Holde hårdt på bestik og glas

Foruden den sikkerhedssøgende adfærd ses der ved social fobi også undgåelsesadfærd, der indebærer delvis eller total undgåelse af de frygtede sociale situationer. Dette kan resultere i en stor grad af social tilbagetrækning og isolation.

Alle mennesker oplever fra tid til anden mildere former for social ængstelse eller generthed, hvilket er en naturlig reaktion i sociale sammenhænge. Ved social fobi har angsten dog taget overhånd i sådan en grad, at personen er mærkbart påvirket i dagligdagen med væsentlig reduceret livskvalitet til følge.

Specifik og generaliseret socialangst

Der skelnes mellem to former for social fobi, generaliseret social fobi og specifik social fobi.

Ved generaliseret social fobi, udløses angsten i forbindelse med en lang række sociale situationer og ved forskellige typer af samvær med andre mennesker. Hvis det kun er enkeltstående situationer, der medfører en angstreaktion, er der derimod tale om specifik social fobi.

Hvorfor får man socialangst?

Årsagen til at nogle mennesker udvikler social fobi kan tilskrives både biologiske og miljømæssige faktorer. Forskning indenfor området indikerer, at sårbarheden overfor lidelsen til dels er medfødt.

Opvækstvilkårene og miljøet har dog også stor betydning.  Risikoen for at udvikle social fobi, kan således være forhøjet, hvis man er vokset op i utrygge og angstfulde omgivelser eller har været udsat for mobning.

Social fobi kan desuden udløses af specifikke livsbegivenheder som stress, traumer eller kriser.

socialangst_psykolog

Hvad er symptomerne på socialangst?

Fysiske symptomer

  • Rødmen
  • Øget svedtendens
  • Rysten på hænderne
  • Tørhed i munden / synkebesvær
  • Hjertebanken
  • Anspændthed
  • Kvalme
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Uro i maven / kvalme

Psykiske symptomer

  • Frygt
  • Forlegenhed
  • Angst
  • Nervøsitet
  • Vrede

Kognitive symptomer

  • Katastrofetanker

Adfærdsmæssige symptomer

  • Undgåelsesadfærd
  • Sikkerhedssøgende adfærd

Hvad kan socialangst føre til?

Livet med social fobi kan være meget vanskeligt og forbundet med en række udfordringer i både det private og professionelle liv.  Da lidelsen handler om angsten for at være sammen med andre mennesker, er der stor risiko for, at personen med social fobi kan blive isoleret og opleve ensomhed som konsekvens af, at de frygtede sociale situationer forsøges undgået.

Nogle mennesker er så hæmmet af deres angst, at de ikke kan gennemføre en uddannelse, have et job eller indgå i parfold. Andre formår at indrette deres liv, så de kan fungere nogenlunde i hverdagen.  Fælles for dem alle er dog at angsten nedsætter livskvaliteten og gør livet svært at leve til fulde. En naturlig følge af lidelsen er en øget tendens til modløshed, nedtrykthed og i værste tilfælde depression.

Hvordan behandles social fobi?

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv behandling er en terapiform, der ifølge videnskabelige undersøgelser har vist gode resultater til behandling af social fobi. I et behandlingsforløb lærer du blandt andet at forstå sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærdsmønstre.

Gradueret eksponering

Et vigtigt element i behandlingen er træning i at mestre angsten ved gradvist at tilnærme sig de angstfremkaldende situationer. Gradueret eksponering er en teknik, hvor du lærer at nærme dig de situationer, du tidligere har undgået. Du vil opleve, at angsten langsomt bliver mindre intens og lettere at håndtere. Opgaverne planlægges i samarbejde med din psykolog, og du vil få redskaber til at håndtere de frygtede situationer, så du er klædt godt på til at udfordre din angst.

Psykoedukation

Et andet fokuspunkt i terapien er undervisning i lidelsens symptomer og udløsende faktorer.

En øget viden omkring angsten fysiologiske mekanismer vil hjælpe dig til at opnå større tryghed i de angstfremkaldende situationer.  Hvis du ved hvorfor, din krop reagerer, som den gør, kan det være lettere at acceptere og tage afstand til de intense angstfornemmelser.

Kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering er en hyppigt anvendt teknik indenfor kognitiv terapi, der indebærer en ændring af de kognitive antagelser, altså tanker og formodninger, der knytter sig til din angst, og som skaber problemer i sociale situationer.

Du lærer at identificere og genkende uhensigtsmæssige, automatiske tanker og antagelser og at erstatte dem med mere realistiske.

Ved hjælp af små øvelser og hjemmearbejde arbejder du med at teste dine tankers præmis. Du lærer at bryde negative antagelser og erfarer, at du kan mestre de frygtede situationer.

Afspændings- og vejrtrækningsøvelser

Som supplement til den kognitive terapi kan du også blive introduceret for åndedræts- og vejrtrækningsteknikker, der kan hjælpe til at mindske uro og anspændthed.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til psykologbehandling af angstlidelser.

For mere generel information vedrørende angstlidelser klik her.

Back To Top