skip to Main Content
Sundhedscenteret - Bagsværdvej 72B - 2800 Kongens Lyngby

Mindfulness means paying attention in a particular way: on purpose, in the present moment, and nonjudgmentally.”

(Segal, Williams & Teasdale (2002): “Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression”; Guilford Press).

Definitionen af mindfulness indebærer en vilje til at være i kontakt med nuet, og er den mest direkte intervention til at opnå netop dette. Nuet tilbyder en mulighed for at sænke den mentale aktivitet. Dette muliggør en defusion og tilhørende accept via et ikke-dømmende perspektiv. Det ikke-dømmende perspektiv kan herefter bidrage til en undersøgelse af selvet-som-kontekst. Her skabes muligheden for, at opleve og erfare, at være uafhængig af bevidsthedens indhold. Dette gælder såvel tanker som følelser.

Mindfullness, som interventionsmetode, indeholder bl.a. meditationsøvelser og hjemmearbejde. Her fokuseres der på at blive bevidst om den indre automatpilot og hermed blive bedre i stand til at være nærværende i nuet. Derudover trænes sindet i at blive opmærksomt på at skelne mellem gøren (doing) og væren (being).

 

Mindfulness i dagligdagen

Øvelserne i mindfulness vægter også opmærksomhed på kroppen og åndedrættet. Dette bidrager til at udvikle accept af det der er. Desuden byder øvelserne også muligheden for at udvikle en nysgerrighed overfor og invitation af negative tanker, følelser og kropslige fornemmelser.  Her trænes oplevelse af og forståelse for at tanker og følelser ikke nødvendigvis er fakta.

Via mindfulness kan du opøve evnen til at være fuldt nærværende i forhold til dine tanker, følelser og kropsfornemmelser. Du vil dog samtidig også opøve evnen til at være fuldt nærværende i forhold til dine omgivelser og dine relationer.

Samlet betyder det at du styrker din evne til at være bevidst tilstede i nuet, i stedet for at befinde dig i fortid eller fremtid.

Som enhver anden disciplin, kræver dette en vedvarende indsats i form af formel og informel mindfulnessmeditation. Men belønningen for indsatsen er et liv, hvor du har alle dine sanser åbne, er i accept af det der er bliver mere og mere fri af sindets til tider tyranniske tilstedeværelse.

Mindfulness har vist sig at have en effekt på stress-symptomer og har en forebyggende effekt i forhold til tilbagevendende depressioner.

Se også kurset “Mindfulness & Egenomsorg”

Mindfulness
Back To Top