skip to Main Content
Kognitiv Psykolog Lyngby - Lyngby Hovedgade 39, 2 t.h. - 2800 Kongens Lyngby

Hvad er angst?

Angst er én seks grundfølelser mennesket besidder. De fem andre følelser er glæde, overraskelse, sorg, vrede og afsky.

Angst er betegnelsen for en fysiologisk reaktion, der udløses i den del af hjernen der kaldes amygdala. Amygdala kaldes også nogle gange for trussel- og alarmberedskabet og er det absolut vigtigste område i hjernen, da det skal sørge for vores overlevelse i forbindelse med ydre fare. Angst er derfor en naturlig reaktion på situationer der kan forekomme eller reelt være til fare for dig. Dette kan f.eks. være hvis du oplever en trussel mod din person eller i forhold til dit helbred.

På trods af at følelsen af angst kan opleves som værende meget ubehagelig, er angsten ofte positiv. Angsten er f.eks. positiv når den motiverer os til at forberede os til vigtige begivenheder, dog kun hvis dette sker på et lavt eller i den lave ende af et moderat niveau. Her vil angsten kunne forbedre din præstation, som f.eks. ved eksamener. Angsten opleves til gengæld meget negativt, når intensiteten bliver højere end et moderat niveau. Her er alarmberedskabet nemlig blevet for sensitivt og man oplever at blive bange for ting eller situationer, som reelt ikke er farlige. ​Det logiske sind ved som oftest godt at det ikke er farligt. Alarmberedskabet har dog ikke sit udspring i logikken og vil derfor reagere uanset de logiske forklaringer du end måtte have.

Alarmberedskabet

Alarmberedskabet er det stærkeste følelsesregulerende system mennesket har. Udover at være det stærkeste følelsesregulerende system, så er vores alarmberedskabet automatiseret. Derfor kan det være rigtig svært at skulle bearbejde angst selv og ofte vil man have brug for professionel hjælp.

Angsten kan blive så overdreven at man oplever næsten konstant at befinde sig i en tilstand af irrationel frygt i forhold til f.eks. hverdagssituationer, objekter eller hændelser. Derudover kan angsten også vise sig i sociale relationer eller forstyrre almindelige daglige aktiviteter. Når dette viser sig at være tilfældet, er den oprindelige naturlige angstreaktion blevet til en angstlidelse.

AngstAmygdala

Hvad er symptomerne på angst?

Angsten har mange nuancer i det udtryk. Nogle oplever vejrtrækningsproblemer, synkebesvær og svimmelhed. Andre oplever hjertebanken, kvalme eller hovedpine. Andre igen fortæller om en konstant følelse af rastløshed, indre uro og koncentrationsbesvær. De kropsligt synlige symptomer kan f.eks. være, at man ryster, sveder eller rødmer. Man kan dog også have oplevelse af en uvirkelighedsfølelse, stor træthed og mange muskelspændinger. Der findes rigtig mange symptomer på angst.

Hvad kan angst føre til?

Langvarig angst kan føre til at din krop befinder sig i en tilstand af konstant stress. Dette kan så føre til at man får kronisk stress. Da dette er en ubehagelig tilstand, fører det som oftest til at du undgår objekter og/eller situationer, hvor angsten kan blive udløst. Til at begynde med opleves dette som befriende. Over tid kan man dog opleve at angsten stille og roligt ’hugger en hæl’ og ’hakker en tå’ og indskrænker ens liv mere og mere. Ubearbejdet, irrationel angst har nemlig desværre den bivirkning, at den så har tendens til at sprede sig til andre områder af livet, når man ikke får bearbejdet den. Derfor kan en ubehandlet angst føre til angst på andre områder.

En længerevarende periode af angstanfald kan også føre til at der opstår negative tanker om én selv. Disse tanker handler ofte om, at der må være noget grundlæggende forkert med én selv, hjernen eller kroppen. Over tid kan denne situation bidrage til at ens selvværd virkelig tager skade. Her kan man så opleve, at de negative kritiske tanker tiltager mere og mere, og skyld og skam vil så blive endnu en problemstilling man skal slås med.

Hvordan behandles angst?

Først og fremmest er det vigtigt, at du får en forståelse for, hvorledes angstmekanismerne opstår og hvorledes de er repræsenteret i din hjerne. Det er nemlig vores erfaring at forståelsen herfor bidrager til, at man kan slippe byrden af den mulige skyld og skam man har. Dette bidrager til at man kan få en pause fra ’den indre kritiker’, der ofte mener, at det her er din egen skyld. Dét er det ikke!

​Angstbehandlingen vil oftest have fokus på at arbejde med tankestrukturer, kropslige fornemmelser og den adfærd det medfører. Behandlingen vil naturligvis tage udgangspunkt i præcist dine behov, således at du kan finde vejen tilbage til friheden i dig selv.

Kognitiv psykologbehandling af angst har vist sig at have en meget stor effekt ifølge videnskabelige undersøgelser.

 

Kognitiv psykologbehandling af angst tilbydes af aut. cand. psych. Helena Lycke Artland tlf.:: 93 94 45 00 og cand. psych. Birgitte L. Carlsen  Tlf: 61 39 18 05

De oftest forekommende angstsymptomer:

  • Vedvarende bekymringer
  • Muskelspændinger
  • Rastløshed
  • Altid forvente det værste
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Sveder
  • Hukommelsesproblemer
  • Ryster
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Hyppig vandladning
  • ​Uvirkelighedsfølelse
Hvad er Angst

Hvornår skal man søge professionel hjælp, når man har angst?

Når man opdager at man har udviklet en irrationel angst overfor et bestemt objekt eller situationer er det bedst at søge hjælp hurtigst muligt. Jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere virker behandlingen. Som nævnt tidligere, så har alarmberedskabet en til på hurtigste vis at automatisere de negativer erfaringer. Denne evne til automatisering forstærkes hver gang at alarmberedskabet aktiveres i en given situation. Derfor sker der oftest det, at jo længere man venter med at få hjælp, jo stærkere bliver automatiseringen, hvilket fører til at behandlingsforløbet vil vare længere.

Hvorfor får man angst?

Samspillet med en omsorgsperson der har angst kan bidrage til at udvikle en angstlidelse, idet vi overtager omsorgspersonens adfærd i bestemte situationer. Har bare én forældre en angstlidelse, er der både en genetisk og en miljømæssig disposition for angst.

​Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler angst og andre ikke. Forskning indenfor feltet viser dog at der er en del faktorer der spiller ind.

 

Årsager til angst

Der er indicier der peger på at biologiske faktorer, dvs. en genetisk disposition kan gøre et individ mere sårbart overfor at udvikle en angstlidelse. Opvækstvilkårene spiller også en rolle. Hvis man gennem sin opvækst f.eks. har oplevet manglende omsorg eller stærk kritik fra en eller flere omsorgspersoner, eller hvis man f.eks. er blevet mobbet i skolen. Det kan dog også ske, hvis man som barn har været alt for overbeskyttet af én eller begge forældre.
Eksempler kan være, at hvis ens mor er bange for edderkopper, så lærer barnet, at edderkopper er ’farlige’. Det kan dog også være mere generelt, forstået således at hvis man har en forældre med et nervøst temperament, så lærer barnet automatisk at være mere på vagt.

En tredje årsag til at en angstlidelse kan opstå er traumatiske begivenheder. Det kan f.eks. være dødsfald, ulykker eller skader.

​Derudover kan det også være alvorlig sygdom, svigt eller trusler og tab der kan skabe kroniske angstreaktioner, hvis de ikke bliver bearbejdet. Manglende bearbejdelse af traumatiske begivenheder kan blive til en form for langvarig stress, hvor alarmberedskabet hele tiden er aktiveret. Dette vil så over tid gøre, at alarmberedskabet bliver for sensitivt. Når alarmberedskabet er blevet for sensitivt kan det så føre til at man udvikler en angstlidelse og/eller måske endda en depression. ​

Hvis du ønsker flere informationer vedrørende angstlidelser, kan du søge mere information i Angstforeningen.

Back To Top